VIVE har i 2019 evalueret forældrenes oplevede udbytte. Herunder kort resume, mens selve rapporten kan hentes her.

Grundlag for evalueringen

VIVE har udvalgt fire kommuner, Hvidovre, Skanderborg, Hillerød og Odense, til at deltage i denne evaluering, og Fonden for Socialt Ansvar har efterfølgende godkendt udvælgelsen. Det empiriske materiale omfatter casebesøg bestående af observationer af en mødegang med et udvalgt hold i hver af de fire kommuner samt kvalitative interview og fokusgruppeinterview med i alt 24 førstegangsforældre (14 kvinder og 10 mænd). Derudover har sundhedsplejerskerne bidraget med kontekstviden. 

Holdene er udvalgt til at deltage i evalueringen med udgangspunkt i to kriterier. For det første, at holdene er i slutningen af et forløb, og for det andet, at holdene er velfungerende. Kriteriet om, at de skal være i slutningen af et forløb, er en nødvendig forudsætning for, at de kan sige noget meningsfuldt om deres udbytte af forløbet, men det betyder samtidig, at evalueringen ikke inkluderer deltagere, som er faldet fra undervejs, og som måske har en anden vurdering af forløbet. Det bety-der desuden, at antallet af Familieiværksætterhold, der på evalueringstidspunktet var i slutningen af et forløb, og som sundhedsplejerskerne dermed har kunnet vælge ud fra, har været begrænset. Kriteriet om, at holdene skal være velfungerende, er anvendt med henblik på at minimere, at fx udefrakommende forhold, som ikke direkte har noget at gøre med indsatsen, får indflydelse på resultaterne.

Det betyder, at evalueringen kan bidrage med viden om, hvordan Familieiværksætterne fungerer, når det fungerer godt, og hvilket udbytte deltagerne oplever under den forudsætning, at holdene er velfungerende, og informanterne er relativt ressourcestærke. Omvendt betyder det også, at denne evaluering ikke analyserer, hvilket udbytte deltagerne oplever, i tilfælde af at holdene er mindre velfungerende, eller hvis informanterne er mindre ressourcestærke eller tilhører nogle af de grupper, der ikke er repræsenteret i denne evaluering, som fx etniske minoriteter eller mennesker, der har en anden familieform end et heteroseksuelt forhold med barnets anden forælder.

Udbytte

Overordnet set er evalueringens informanter tilfredse med det samlede forløb. Ikke desto mindre mener størstedelen af informanterne, at oplæggenes faglige niveau er lavt. Dette hænger formentlig sammen med, at informanterne er en relativt ressourcestærk gruppe af førstegangsforældre. Infor-manterne har dog forskellige vurderinger af det faglige niveau. Mens nogle, især mænd, er meget godt tilfredse med, at oplæggene formidler forholdsvis basal viden, så påpeger andre, især kvinder, at det nogle gange bliver for basalt. I forlængelse heraf ses en klar tendens til, at de kvindelige informanter fremhæver værdien af de sociale relationer og den mødregruppe, som de har etableret i relation til forløbet, som det mest udbytterige.

Størstedelen af informanterne anser den første del af forløbet omkring Graviditet og fødsel, som indeholdt fødselsforberedelse af en jordemoder, som særlig værdifuld: De fortæller, hvordan de gennem forløbet har fået konkrete metoder og redskaber, som de har brugt under fødslen, viden om smertelindring fx, men også viden om, hvordan et fødselsforløb typisk ser ud, og hvad de kan forvente. Alt dette har givet dem en tryghed under fødslen.

Informanterne forklarede desuden, at det havde stor værdi, at de mødtes med de andre deltagere allerede inden fødslen, fordi de dermed uden videre kunne fortsætte med at ses lige efter fødslen uden at skulle bruge for meget tid og energi på det. I relation til dette tema var der ligeledes en ekstern oplægsholder i form af en bankansat, der bl.a. fortalte om vigtigheden i at sikre hinanden i form af et børnetestamente, hvilket mange informanter har fået gjort efterfølgende.