Så er de den foreløbige analyse for evalueringen fra forskningsprojektet Familieiværksætterne Aarhus klar. For de, der gerne vil have den korte version, er der herunder lavet en opsummering/præsentation af målgruppe, deltagelse, mål og resultater for de 105 hold samt kontrolgruppe, der deltog i forskningen. Læse hele rapporten her.

Målgruppe

  • 3557 personer udgør det samlede grundlag (49,2 % i FIV)

Sammenlignet med populationen af førstegangsforældre i Aarhus kommune i 2014

  • … er mødrene omkring et 1 år yngre ved fødsel af første barn
  • … er mødrene sjældnere indvandrere (7 % vs. 17 %)
  • … har mødrene lidt lavere lønindkomst
  • … har mødrene lidt sjældnere en videregående uddannelse (19 % vs. 24 %)
  • … har mødrene lidt sjældnere en kontakt med psykiatrien (7 % vs. 10 %) – familier i Familieambulatoriet har været ekskluderet.
  • Med undtagelse af indvandrerstatus og i mindre grad psykiatri, ikke her tegn på at FIV populationen er socioøkonomisk stærkere.

Deltagelse

I Familieiværksætterne har deltagelsen været høj: I gennemsnit deltager forældrene i over 8 møder og 80 % af de, som randomiseres til at få programmet, deltager.

Forskerne fortæller at sammenlignet med andre forældreprogrammer er frafaldet i Familieiværksætterne Aarhus således meget lavt.

Der er generelt stor tilfredshed med undervisningsformen, selvom der er nogen variation på tværs af mødegange. Deltagerne beretter også om, at temaerne igangsætter nye tanker og er relevante for

nye forældre, ligesom de melder om en høj grad af respekt og tryghed på holdene.

Der er nogen interaktion mellem deltagerne uden for mødegangene, men ikke et højt niveau. Særligt

mænd mødes ikke meget med andre fra FIV-gruppen. Samlet set viser forældrenes svar dog, at mødegangene i høj grad leder til videre drøftelse af forældreskabet.

Mål

I forskningsprotokollen til Familieiværksætterne Aarhus er der sat mål for følgende:

  • Oplevet forældrekompetence når barnet er 10 måneder gammelt.

Dette mål afspejler forældrenes fornemmelse af at være noget værd, have handlekompetence og kunne mestre opgaven som forælder. Målet er interessant, fordi forældre med høj oplevet forældrekompetence er mere tilbøjelige til at have en høj involvering i barnet, en høj vedholdenhed og en større fleksibilitet i deres forældrestil

  • Oplevelse af forældrekompetence når barnet er 18 mdr. gammelt, samt for forældrenes stressniveau, parforholdstilfredshed, kvaliteten af samarbejdet mellem forældrene og succesfuld amningsopstart.
  • Mål for barnets socio-emotionelle udvikling, omfanget af interaktioner med egen læge i løbet af barnet første tre levemåneder, antal møder med sundhedsplejersken, antal behovsbesøg fra sundhedsplejersken, antal bekymringsbesøg fra sundhedsplejersken og henvisning til andre tilbud i sundhedsplejen

Resultater

  • Vi finder, at FIV fører til forbedret trivsel hos barnet, det er både i forældrenes egen vurdering, og det ses også i TM sund data for nogle undergrupper, at der er givet færre gule og røde besøg til familierne.
  • Overordnet set viser forskningsresultaterne ikke, at FIV styrker trivsel hos forældrene eller i familiens relationer, men undergruppeanalyser demonstrerer en væsentlig forskellighed i effekten af FIV.
  • For forældre, der højst har færdiggjort en ungdomsuddannelse, leder FIV til bedre trivsel i familiens relationer. I denne gruppe er der også forbedret trivsel hos barnet som følge af FIV.
  • For forældre med videregående uddannelse afdækker vi en mindre, negativ effekt på trivsel i familien, men stadig forbedret trivsel hos barnet.
  • For de 25 % yngste forældre er der små, men modsatrettede effekter på trivsel i familiens relationer og en forbedret trivsel hos barnet.
  • For de 75 % ældre forældre er der ingen effekter af FIV hverken på trivsel hos forældrene, trivsel i familiens relationer eller trivsel hos barnet.